Blog Image

health2wealth

Om Health2wealth blog


Denne blog er for alle der ønsker at komme i deres bedste form nogensinde. For er din sundhed i TOP - så vil du altid kunne leve et rigt liv. Altså taler vi om at være den bedste udgave af dig selv. Være 10 på en skala fra 1 .... 10 hvor 10er top. Er det dig ... fortsæt og VELKOMMEN til. Er du ved at brække dig overal den snak om sundhed - så glem denne side. Uanset hvor du er lige nu ønsker jeg dig det allerbedste. Masser af sundhed … smil … overskud og velvære i dag og alle dage der kommer.

Taknemlighed og attitude

Graditude Taknemlighed Posted on Fri, January 15, 2016 11:29:39

Taknemlighed og attitude
Efterhånden som jeg bliver ældre og der sker ting som det at
miste nogen jeg holder af, er taknemmelighed blevet et vigtigt tema for mig. Jeg
udfører dagligt taknemmeligheds-rutiner, som virker for mig. Nogle vil måske kalde dem retualer … Dem vil jeg
fortælle om her.

Jeg har hørt mange oplæg fra Jim Rohn , om at have en
‘gratitude attitude’ … en taknemmelig attitude… En definition på attitude som jeg holder af:
“Din attitude er, hvordan du taler til dig selv.” Den definition
elsker jeg.

Den udfordrer os til mere end at handle. Vi kan alle lade, som om
vi er glade. Eller lade, som om vi er taknemmelige. Men min erfaring er, at det
kræver ægte mod at holde vores indre dialog optimistisk. Ikke at det handler om at prøve på at være positiv hele
tiden. Den ide tror jeg ikke holder. Jeg mener, at vi kan lære meget af de
negative følelser. De fortæller os meget.

Nøglen er at holde dem i snor, så de ikke løber af med os.
Og der oplever jeg, at taknemmelighed er godt for mig. Og derfor kommer mine taknemmeligheds-rutiner ind

Tænk hvis jeg ikke vågnede en morgen! Så: “Pyh! Det var
godt, jeg vågnede! … Alternativet havde ikke været godt.”

Evnen til at være bevidste om vores liv og det at være i
live er en gave af ufattelige dimensioner, tror jeg. Og hvilket øjeblik er det bedre at tænke på det,
end det øjeblik, hvor vi vågner og indser, at vi har fået endnu en dag at leve
i. En ny dag med nye muligheder.

Når jeg derfor har gennemført nogle minutter med at tænke på
ting som jeg er taknemlig for … tager jeg et par dybe indåndinger … og strækker
mig rigtig godt og grundig … Hurra ”det hele virker”

Skrev også om det i mit sidste indlæg. Det får mig til at tænke
på, hvor heldig jeg er … min krop og hjerne virker lige nu. Det gør mig
taknemmelig … det hjælper mig til at se tingene i det rette perspektiv. For de, der
er i den ulykkelige situation, at kroppen eller hjernen ikke virker optimalt
lige nu, eller noget helt andet går dem på … handler det om at kæmpe hårdt for at være taknemmelige for endnu en
dag.

Det kan lyde barskt men det er ikke en kliché, at der kun er én ting
vi SKAL i livet. Og det er at dø. Det er det eneste der er sikkert i det øjeblik vi fødes. Resten får vi lov til. Jeg skriver på min
egen begravelses tale … det jeg gerne vil huskes for … det er også med til at
sætte dagen i perspektiv.

En udfordring jeg har taget op: at bruge
ordet “skal” mindre, og bruge ordene “får lov til”
mere.

Eks.

Jeg skal arbejde’. Nej, jeg får lov til at
arbejde.
Jeg skal træne’. Nej, jeg får lov til at træne.
’Jeg skal skrive i min blog’. Nej, jeg får lov til at skrive i min blog.

’Jeg skal hjælpe en bruger’
Nej, jeg får lov til at hjælpe

Det prøver jeg at tænke på hver dag og i løbet af dagen.

Og så – inden jeg går i seng om aftenen – prøver jeg hver
dag at skrive min. tre gode ting, der er sket for mig i løbet af dagen. Det er en populær
øvelse, der oprindeligt kommer fra positiv psykologi, og den hedder ‘tre
velsignelser’. Forskning udført af Emmons og McCullough peger på, at den
forbedrer vores humør og reducerer symptomer på depression og angst.

Men forskning eller ej, så vælger jeg at gøre det, fordi jeg
kan mærke, at det gør mig glad. Den gamle sætning: “Man ved ikke, hvad man har, før det
er væk,” er rigtig nok, og tit påskønner vi ikke det vi har … og jeg kan mærke, at det hjælper mig til huske
på det, så jeg husker at være taknemmelig, før det er for sent.

Det var lidt mere om nogle af mine rutiner … og det behøver ikke at
tage lang tid.

Tusind tak fordi du tog dig tid til at læse dette … TAK



Et ord: TAK

Graditude Taknemlighed Posted on Wed, January 13, 2016 11:02:18

Hvilket ord kan ændre
dit og andres liv?

Der
findes et ord … der … når det bliver sagt … har den mest fantastiske kraft til
at ændre dit liv … gøre livet så meget rigere og fantastisk.
Når ordet bliver brugt rigtigt … vil det skabe store og positive ændringer i
dit liv. Så ønsker du at opleve lykke … det liv, du altid har drømt om, så er
det NU du skal bruge dette ord mere ofte.

Ordet er selvfølgelig: TAK!

Taknemmelighed er én af de letteste og mest kraftfulde måder at forvandle livet
på. Er du oprigtigt taknemmelig, vil du tiltrække ubetinget lykke, uanset hvor
du er, og hvad du laver. Gør
dig klar til fantastiske forandringer! Dit liv vil ændre sig … i forhold til …
i hvilken grad du bruger taknemmelighed … føler dig taknemmelig.


En smule taknemmelig og dit liv vil ændre sig en lille smule. Meget
taknemmelig, så vil hele dit liv ændre sig. Levet taknemmelighed hver eneste
dag og du vil blive overrasket over de dejlige gaver, livet vil bringe hver dag!

Visdom … der går tusinder af år tilbage … gav os sandheden om taknemmelighed.
Hver eneste religion taler om at takke. Alle verdens vismænd og frelsere
demonstrerede brugen af taknemmelighed i deres lære. Derudover har de største mennesker, der nogensinde har levet, vist os vejen med
taknemmelighed. Einstein f. eks. sagde ”tak” hundredvis af gange hver eneste
dag!

Men
hvorfor og hvordan har det at sige TAK … så stor effekt på vores liv?

Det
er der mindst to grunde til: For det første er det umuligt at være negativ, når du siger tak. Du kan jo kun
tænke på én ting ad gangen, og når du takker, kan du derfor umuligt tænke på
negative ting eller ting, der gør dig bange.

Ifølge ”the law of attraction” (loven om tiltrækning) vil du derfor blive, hvad
du tænker på det meste af tiden, så er du taknemmelig, tager du et mega skridt
mod at få opfyldt dine drømme.

For det andet … Når du er taknemmelig, sender du kraftfulde signaler ud i
universet om taknemlighed … samt … og det er vigtigt … at du er klar til at
modtage flere gode ting at være taknemmelig for! Det er umuligt at være trist,
når du er taknemmelig.

De
fleste mennesker er dog kun sporadisk taknemmelige. Hvis dit liv skal ændres
med taknemmelighed, kræver det … at du … på ny at lære at være oprigtigt
taknemmelig!

Men
hvordan lever man i taknemmelighed?

Det
er let! Begynd og slut din dag med at føle taknemmelighed.
Hver morgen når jeg stadig ligger i sengen, bruger jeg nogle sekunder på at
tænke på alle de ting, jeg er taknemmelig for. Min seng, at jeg trækker vejret,
en ny dag, nye muligheder, at jeg kan gå og meget … meget andet.

Når jeg så står ud af sengen, og mine fødder rammer gulvet, ånder jeg dybt ind og siger inden i mig selv ”Yes … Yes …jeg er
så glad for at være levende!”

Og så vidt muligt før jeg lægger mig til at sove om aftenen, skriver jeg (eller
takker jeg for) min. 3 ting som jeg har været taknemmelig for gennem dagen: Min
vidunderlige mand, mit helbred, at jeg er med til at gøre en forskel, mit hjem etc.
Det er en fantastisk positiv måde at slutte dagen på.

Sidder du i øjeblikket og føler, at livet er hårdt? Der er der altid noget, du
kan være taknemmelig for: Tøjet på din krop, maden på dit bord etc. Vær
taknemmelig for solen, himlen, fuglene, træerne, græsset, regnen, blomsterne …
eller taknemmelig for din yndlingsmusik, din ynglingsfilm … for, at du kan
tænke … for, at du kan tale … for, at du
kan grine og smile … for, at du kan trække vejret! JA … Vær taknemmelig for, at
du lever! Vær taknemmelig for, at du er DIG … du er UNIQUE! Vær
taknemmelig for de små ting i livet, og de store ting vil snart følge!

FORSLAG: STOP med det du er i gang med. Luk dine øjne og brug nogle sekunder på
at tænke på alle de ting, du er taknemmelig for, og sig: TUSIND TAK!

Gav det ikke go’ energi? JA, når du siger tak, får du det GODT!

Dette er bare én måde, der viser, hvordan tankens kraft på overraskende måde
kan ændre dit liv til det bedre! Og som med alt andet bliver du bedre, jo mere
du øver dig. Det dejlige ved at være taknemmelig er, at du opnår store
resultater med bare nogle få minutters arbejde hver dag!

Jo mere du bruger taknemmelig, desto stærkere vil du føle det i dit hjerte, og
styrken af følelsen er nøglen. Jo stærkere og mere oprigtigt du føler det. Bare vent og se, hvad der sker i dit liv, når du bruger taknemmelighed hver eneste dag.

Hvis du ikke allerede har gjort det, så STOP med hvad du er i gang med, luk
dine øjne og brug et par sekunder på at tænke på alle de ting, du er
taknemmelig for!

Og før du falder i søvn om aftenen, og før du står ud af sengen om morgen, så
brug et par minutter på at sige tak for alle de gode ting i dit liv.

Jeg
er taknemlig og glad fordi du læste dette indlæg. TAK … TUSIND TAK